Danish Defence Delegation
Necas deltager i Danish Defence Delegation to Norway arrangeret af CenSec.
Delegationen samler danske virksomheder inden for forsvar, sikkerhed og dual-use teknologier og har Forsvarskonferansen / NORDSEC Conference som centralt omdrejningspunkt. Konferencen er en af Norges væsentligste mødepladser for forsvars- og sikkerhedsindustrien og giver adgang til både myndigheder, industripartnere og internationale aktører.
For Necas er deltagelsen en mulighed for at styrke relationer på det norske marked og indgå i dialog om elektronikløsninger til kritiske anvendelser inden for blandt andet forsvar, sikkerhed, luftfart og industriel teknologi.
Som EMS-partner arbejder Necas med produktion af elektronik, hvor kvalitet, sporbarhed, dokumentation og driftssikkerhed er afgørende krav. På konferencen ser vi frem til at møde virksomheder og organisationer, der arbejder med teknologier og systemer, hvor høj pålidelighed og langtidsholdbare samarbejder er en forudsætning.
Deltagelsen omfatter blandt andet Forsvarskonferansen, markedsindsigter fra den danske ambassade i Norge samt virksomhedsbesøg og netværksaktiviteter med relevante aktører i den norske forsvars- og sikkerhedsindustri.
Vi ser frem til nogle inspirerende dage i Trondheim og til at møde både eksisterende og nye samarbejdspartnere.
For mere information
Point of contact: Johnny Madsen, Sales Director, Necas, jma@necas.com

